Min vinpusher er ordentlig – og hedder Jesper

Egentlig ville jeg bare aflevere en buket blomster til min mor i anledning af mors dag. Når jeg tænkte mig om, vidste jeg godt, der var Grejsdalsløbet, og det betød, at jeg holdt nede ved Haraldskær uden mulighed for at slippe igennem. Jeg erkender, jeg var irriteret, da jeg bakkede bilen for at vende. Buketten skulle min mor have, så jeg måtte over Vejle for at komme til Nr. Vilstrup fra Jelling, hvilket bestemt er en omvej. På vejen faldt pulsen, og jeg tænkte, at den frivillige mand faktisk var flink og rolig, da han dirigerede mig den modsatte vej. Jeg tænkte også, at det selvfølgelig er godt, når velpolstrede folk dyrker motion på en cykel. Det burde jeg selv gøre. Og min mor fik jo buketten i sidste ende. Og blev glad. Ingen døde eller alvorligt sårede …, så rolig nu.

Hvorfor blev jeg så irriteret? Som jeg gjorde den lørdag morgen, fruen og jeg kom til Farre Slagteren få minutter inden åbning. Der stod en mand i forvejen. Vi var der som nummer to. Siden kom en ældre kvinde til som nummer tre, og derefter endnu en kvinde, der kastede sin bil ind på parkeringspladsen få sekunder inden åbning. Da de søde folk i butikken låste op, buldrede kvinden, der kom som nummer fire, ind og købte det, hun skulle købe. Bagefter tog den ældre kvinde over og lod sig ekspedere. Bagved stod manden, der var klar nummer et i køen. Han sagde ikke noget. Fordi han er en høflig, velopdragen og politisk kendt personlighed i området. Jeg stod bagest med fruen og var sådan set klar til at dele minimum to flyveskaller ud til de to kvinder, men jeg gjorde det ikke. Mest fordi jeg havde travlt med at styre fruen, så hun ikke fløj i flæsket på to kvindelige udgaver af manglende ordentlighed.

Og nu vi er ved fruen – for nylig fejrede vi bryllupsdag. 19 år – og hvis man så tæller det lange tilløb til ægteskabet med, snakker vi 32 år. Nu er vi i Jylland, så der er ingen grund til at gå amok, men det er forholdsvis lang tid. Især for fruen. For hende må det føles som skræmmende lang tid. Jeg har tit spekuleret på, hvorfor hun hænger på. Altså .., jeg laver da et anstændigt kartoffelfad. Jeg er også nogenlunde til rengøring og vask af tøj men køn kan man ikke ligefrem kalde mig. Men fruen var da med, da vi fejrede dagen i Aarhus med døtrene. På Mackies, selvfølgelig. Og vi bestilte det, vi plejer. Alt var, som det skulle være.

Det var det også et par dage senere, hvor jeg fyldte år. Jeg blev så mange år, at en depression med sikkerhed er under opsejling. Næste gang, jeg har fødselsdag, fylder jeg 50. Jeg er med andre ord i gang med det sidste år af livets anden ungdom, men det glemte jeg helt, da døtrene ved frokosttid kom hjem med smørrebrød til deres gamle far. Om aftenen supplerede fruen samt min mor og far selskabet, og der var stegt flæsk med persillesovs. Og et par enkelte fiskefileter, fordi fruen, efter alle de år, endnu ikke har taget bacon til sig sådan for alvor. Hvis jeg absolut skal sige noget om hende, der dufter en smule negativt, må det være den manglende fascination af bacon. Det er en ubegribelig brist. Til gengæld har hun lært, at Tottenham er det gode hold, mens vi betragter Arsenal som noget, Gud opfandt for ikke at lave det hele smukt.

Smuk har jeg også en kær kollega, der er. Altså ikke på den måde …, og faktisk har jeg jo mange kære kollegaer, der er smukke, men der er kun én af dem, der er min private vinpusher. Jesper hedder han, og han er indbegrebet af en ordentlig mand. Til tider ligefrem sjov. Han holder med Vejle Boldklub, Juventus og Liverpool FC i fodbold, men det kan jo kun være på grund af en kemisk brist i Jespers hjerne, så det skal ikke komme ham til skade. Til gengæld koster det ham efterhånden ganske dyrt. På et tidspunkt ville han gerne vædde med mig. Tre flasker vin på højkant. Hvem slutter bedst i Premier League: Tottenham eller Liverpool? Det har givet mig god vin de seneste år, og i dag fik jeg de tre nyeste flasker. Da han tog dem ud af bilen, var der også en kasse med seks flasker vin. Hvem er det til? Nåh, det er til Michael (en af de kære og smukke kollegaer), forklarede Jesper. De to har også haft et væddemål kørende de seneste år. Jesper holder hvert år på, at Vejle Boldklub rykker op, mens Michael siger nej. Sidstnævnte mangler desperat plads i sin vinkælder. God weekend.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *