Den dårligste forklaring nogensinde

I går, da dag var tæt på at blive aften, voldtog jeg en kvindelig genbo. Sådan er det, det er en del af hverdagen, når så mange kvinder bevæger sig rundt hele tiden. De beder selv om det, for der er dage, hvor de ikke har knappet vinterfrakkens øverste knap, og den slags er jo nærmest en indbydelse til voldtægt. Jeg kan virkelig ikke se, der er noget underligt i det.

I forgårs, da dag stadig var dag, gav jeg en af børnene en kæberasler. Jamen, sådan er det, børn opfører sig jo uanstændigt, og så er det vigtigt at sætte sig i respekt. At skabe rum og plads for sig selv. I dette tilfælde handlede det om, at jeg kæmpede med en af børnene om at nå først hen til det sidste stykke kage. Ingen ønskede at give sig, vi kæmpede om hver en millimeter, og på et tidspunkt hamrede jeg så min knytnæve ind i kæben på barnet, men det var helt naturligt. Det sker hele tiden, og det var kun for at skabe plads til mig selv på vej mod kagen.

Forleden dag, da de fleste sov endnu, kørte jeg en tur i min bil. Oppe i byen mødte jeg anden bil, som skulle samme vej som mig. Den generede mig og min bil lidt, og jeg havde en følelse af, at jeg var der først. Derfor kørte jeg ind i den anden bil. Med vilje. Først lige så stille, men senere gav jeg fuld gas og hamrede ind i den anden bil – men bar rolig, sådan er det. En del af hverdagen, hvor biler kæmper om pladsen på asfalten. Der er intet mærkeligt i det.

Hvad sker der? Hvad er det for noget forbistret sludder. Ingen voldtager en kvindelig genbo, som ikke har knappet sin øverste knap i vinterfrakken. Der er heller ingen, som slår sine børn. Og ingen hamrer sin bil ind i en anden bil. For så bagefter at påstå at det hele er helt normalt. At sådan er det. En del af hverdagen. Det er bare for at skabe plads til sig selv.

Egentlig er det bare for at fortælle, hvor latterlig OB-målmand Mads Toppel fremstod, da han på tv forsøgte at bortforklare, at han bevidst slog en modstander. Det var ynkeligt og et bevis på, hvor desperat professionelle fodboldspillere, og sikkert mange andre sportsfolk, mangler sparring i disciplinen “hvad siger vi nu”? Mads Toppel fører klart i konkurrencen om den dårligste forklaring nogensinde…

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.