Kage-sagaen i FC Midtjylland

Jeg vidste det jo godt.

I FC Midtjylland efterlader man ikke sin computer åben på trænerkontoret.

Jeg efterlod den heller ikke åben med vilje, jeg glemte det, fordi jeg skulle ned i kantinen og ordne nogle interviewaftaler, og da jeg bagefter gik ind til den altid fremragende frokostbuffet, mødte jeg assistenttræner Brian Priske – som er minister for pranks i klubben.

Han kom mig i møde med et smørret grin, og så skal man være på vagt.

– Jeg var god ved dig, sagde han.

Jeg fattede ikke noget, havde glemt alt om den åbne computer, men det var han sød at fortælle mig om.

– Men jeg gjorde ikke noget, understregede han, hvilket andre gode folk bekræftede, så jeg slap åbenbart med skrækken.

Måske fordi de ved, hvor fuldstændig sindssyg mit temperament er. Og hvor svært jeg har ved at tøjle det.

Kort efter modtog alle i IBF Arena en mail. Fra min computer.

I mailen undskyldte jeg for, at jeg endnu ikke havde givet kage efter min ansættelse hos de forsvarende danske mestre, hvilket selvfølgelig var en stor fejl, stod der i mailen.

En mail som sluttede på denne måde: Derfor giver jeg kage torsdag klokken 13.00 på trænerkontoret.

Det var ikke mig, som havde sendt mailen. Heller ikke Brian Priske, vidste jeg. Og selvfølgelig heller ikke min gode wing-man, Mr. White fra Struer.

Men hvem var det så?

En kage-indbydelse var faktisk billigt sluppet, for der kunne have været installeret hardcore porno på min computer i stedet. Det er set før på de kanter.

Eller der kunne være indbudt til langt vildere ting end kage.

Uanset hvad satte jeg som journalist naturligvis en undersøgelse i gang, og her spiller et godt kildenetværk en afgørende rolle.

Der gik ikke lang tid, inden jeg med god hjælp fra kilder vidste, hvem synderen var – hvilket var en chokerende opdagelse.

Fordi jeg troede, vi havde noget sammen. Var noget sammen. Jeg mener …, han stammer fra Spjald, jeg stammer fra Vildbjerg, og så holder man lidt sammen, ikke? Især fordi jeg kender pragtfulde mennesker i Spjald.

Han brød ret hurtigt sammen i en uforbeholden tilståelse – mest fordi han i bund og grund er et godt menneske.

– Hold kæft, jeg er bare så dårlig til at lyve, sagde han grinende, og ja, det er ham, du ser på nedenstående billede. Godt nok til en FC Midtjylland-fest med 90’er-tema, men Søren Bjerg gad ikke klæde sig ud …

Ovenstående historie er dét, FC Midtjylland kan.

Jargonen i en fodboldklub rummer masser af humor, bidende sarkasme og godmodige drillerier, der er altid optræk til skæg og ballade, når tiden er til det, men, og det er det vigtige …, hvis jeg en dag står i lort til halsen, og jeg for eksempel beder Søren Bjerg om hjælp, ved jeg, at jeg får hjælp.

Uanset om det er fagligt eller menneskeligt.

Den klang elsker jeg. Folk går til hinanden, men hvis en medarbejder eller frivillig i FC Midtjylland mødes af modgang, er der 100 procent opbakning. Til enhver tid, i enhver sammenhæng. Fra alle.

Det er der altså noget smukt over.

Da jeg for mange år siden var i slutningen af min middelmådige fodboldkarriere i AGF, var jeg til samtale i en virksomhed.

Undervejs sagde direktøren: Du skal bare vide, at tonen til tider kan være lidt hård her hos os.

– Det klarer vi nok, sagde jeg og tænkte på, at direktøren åbenbart aldrig havde delt omklædningsrum med Stig Tøfting, Lars Windfeld, Gunner Lind, Torben Piechnik og andre store AGF-spillere.

Store personligheder som var der for mig og alle andre i klubben, hvis det blev nødvendigt. Og jeg er overbevist om, at de vil være det den dag i dag.

I dag gav jeg så kage, og der var også noget til ham med rødder i Spjald. En form for kage i hvert fald …

God weekend 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *