Selv buttede kinder kan rødme

Og så gik jeg her og troede, at fruen, min mor og til tider døtrene var de eneste læsere af Linnebloggen.

Men der er andre. Og flere.

Arghh, det vidste du godt, lad nu være med det der …!

Okay, det vidste jeg godt.

Til tider læser min far også med. Og andre, søde grene af familien.

Lad nu være …

Okay så, men jeg lever ikke af Linnebloggen.

Og jeg bliver ikke inviteret ind som telefonpasser i velgørenhedsshow på tv, fordi jeg blogger i ny og næ. Der er jeg slet ikke.

Det har du ret i.

Tak.

Til gengæld, og det er for mig det hele værd, ved jeg, at jeg har en læser i en stor, jysk by.

Hun er kvinde, og hun er både sød, sjov og smuk.

Forleden dag overraskede hun mig med en gave. Et par dage efter med en endnu større og finere gave. Selv om den første gave var så rigeligt.

Så bliver man lidt rød i de buttede kinder, og jeg sagde straks til hende, at jeg ville skrive om det på bloggen.

Anonymt, naturligvis.

Så blev hun rolig igen.

Måske fordi vi har lavet voldsomme bombere sammen i en swimmingpool i Sydfrankrig, så hun frygter nok, jeg har billeder eller film af det.

Men sådan er Linnebloggen ikke. Ingen bliver udleveret. Bortset fra fruen og døtrene, naturligvis.

Det er prisen for at leve sammen med en smuk mand som mig …, undskyld, en buttet, bleg, utrænet og kronisk træt mand som mig. Som tilfældigvis ejer en blog.

Nå, men tilbage til hende den søde, sjove og smukke læser fra en stor, jysk by, for først modtog jeg den mest nuttede pakke pålægschokolade fra hende, og så gik der kun nogle få dage, inden jeg igen fik en gave.

Denne gang på Formland-messen, hvor man ellers mest funderer over, hvordan i alverden en halv liter cola kan koste 30 kroner – hvilket dog glider i baggrunden, når man oplever serviceniveauet hos medarbejderne i Messecenter Herning, for det er på et uhørt højt niveau.

Gaven var en af de bedste gaver, jeg har modtaget uden anledning i mange år. Indkøbt forskellige steder i den store, jyske by, fordi hvert bageri er specialister i forskellige kager, som hun sagde.

Hun havde, om morgenen, kørt rundt til forskellige bagere for at lave den unikke gave til mig.

I pakken var der to træstammer, to trøfler og to studenterbrød. Fordi hun ved, hvad jeg kan lide.

Fik jeg tårer i øjnene? Ja.

Blev jeg rød i de buttede kinder? Ja.

Fik jeg lyst til at kysse giveren? Ja.

Det sidste ville dog have været en smule akavet, da vi stod på den stand, som fruen havde bygget op. Og som fruen stod på, da jeg fik gaven overrakt.

Efter hjemkomsten fra messen først på eftermiddagen indledte jeg straks et strategimøde med mig selv.

Hvis jeg tager et studenterbrød nu, så kan jeg godt tage en af trøflerne i aften, ikke?

Jo, blev jeg enig med mig selv om.

Og det der studenterbrød …, jeg har ikke smagt noget bedre siden skoledagene i Vildbjerg, hvor Søndergades Bageri lavede de vildeste studenterbrød.

Trøflen om aftenen var på samme niveau.

Dagen efter genskabte jeg nydelsen med studenterbrød nummer to, men jeg lod også familien smage. Lidt. Selvfølgelig.

Og hvad vil du så sige med den historie?

Tjah, egentlig bare det smukke i, hvad det gør ved et menneske, når et andet menneske gør noget for én. Tænker på én. Uden bagtanker. Bare tanker.

Det gør jeg alt for lidt, det gør vi alt for lidt.

Jeg skylder. Jeg ved det.

Måske er en ekstra flot bomber i Sydfrankrig nok.

Eller også er den slet ikke.

Indtil videre sender jeg et kys, som lander lige i panden på den anonyme kvinde.

Som sikkert trækker på smilebåndet.

Lige nu.

Det gør mig glad.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Selv buttede kinder kan rødme

  1. Line skriver:

    Kære Flemming. Tilgængelig en hel lang dag, uden jeg opdagede det! Du har ret jeg grinede højt og inderligt, da jeg læste dit indlæg, men blev også både rørt og glad over at du synes om gaven, eller tanken. Guderne vil vide at jeg bestemt ikke morgenfrisk, men det var det hele værd 🙂 Men kvitterer du med en bomber, hos Evy, vil det være helt ok 🙂 Rigtig god weekend til dig og dine – kærligt Line

  2. Evy Troelsen skriver:

    Slikmund😜. Kunne det tænkes at det er Line? Jeg tænker og tænker. Hvem har været hernede sammen med jer og som du har generet med dine bombere.🙄 Det er for øvrigt en meget flot opstilling på billedet. Er det Henriettes værk? Hils,og ❤️ Fra Evy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *