Sjov med vand

Engang skrev jeg en kommentar som journalist, og den var sjov.

Det var i hvert fald meningen, og jeg mente, i al beskedenhed, at jeg lykkedes med det, så ingen kunne være i tvivl om glimtet i øjet.

Jeg havde da heller ikke grund til at tro andet.

Altså indtil jeg modtog en mail fra en meget sur mand.

Faktisk var han mere rasende end sur, fandt jeg ud af, da jeg printede det verbale overfald ud.

To sider fyldte det, og det stod ret hurtigt klart, at han ikke var tilfreds med det, jeg havde skrevet.

Endnu mere tydeligt var det dog, at han i lige så høj grad mente, at jeg var en kæmpe idiot som menneske.

Det forstod jeg slet ikke.

Jeg mener …, godt nok er jeg ikke decideret køn, men jeg opfører mig ordentligt, jeg vil det bedste for andre mennesker, og perfide og personlige angreb har aldrig sagt mig noget.

Jeg fastholder den dag i dag, at kommentaren var skrevet med et smil på læben.

Det var et forsøg på at være munter.

At skabe lidt smilende eftertænksomhed.

Det kiksede i forhold til manden, som sendte mailen til mig.

Jeg indrømmer gerne, at mailen overraskede mig en smule, fordi manden var i en betydningsfuld stilling i en stor kommune på daværende tidspunkt, og indholdet af mailen rimede ikke ret meget på en betydningsfuld stilling i en stor kommune.

Omvendt kendte jeg ham, og på den baggrund var jeg ikke overrasket.

Jeg vidste, at mailen var afsendt af en mand med en eklatant mangel på humor.

Engang havde jeg en chefredaktør, som sagde til mig, at humor på skrift hører til blandt verdens sværeste discipliner.

Han havde ret. Også i den sammenhæng.

Så nu advarer jeg – de følgende ord er et forsøg på at være sjov.

Det var morgen, eller nærmere formiddag, hjemme hos os.

Jeg havde været ude med hunden på morgenturen, hvem skulle ellers …, og så var der lidt godmodige drillerier i soveværelset.

Yngstedatteren var stået op, så hun havde indtaget dobbeltsengen, hvilket hunden også havde.

Jeg drillede fruen, for hvem skulle først i bad? Hun blev lettere irriteret over drillerierne, mens yngstedatteren havde en fest.

Det endte med, at jeg gik i bad. Da jeg var færdig på badeværelset, var det fruens tur til bad, men hun var en anelse flabet, mente jeg.

Så da fruen var ude på badeværelset, sagde jeg til yngstedatteren, at ”mor vist trænger til et hestebid”.

Et hestebid er altid en fest hjemme hos os.

Yngstedatteren hoppede nærmest ved udsigten til hestebids-seancen, men så var det, jeg kom i tanke om, at fruen da også kunne få lidt koldt vand, mens hun stod i bruseren.

Yngstedatteren hoppede nu endnu mere, og hun skyndede på mig, for hun skulle ned for at træne.

– Jeg skal lige have det med, inden jeg kører, sagde hun med utålmodig stemme.

Så jeg gik ud i køkkenet, fandt et glas, tændte for det kolde vand, og fyldte glasset helt op.

Derefter gik jeg ned mod badeværelset, åbnede døren, og gik ind.

I første omgang gjorde jeg opmærksom på mig selv uden at gøre noget.

Fruen stod bag forhænget i badet og snakkede løs.

Så tog jeg glasset med det kolde vand, nærmede mig forhænget, og smed det kolde vand over forhænget.

Yngstedatteren hvinede af jubel.

Fruen hvinede også. Men ikke af jubel.

Hun skældte ud. Det var bare slet ikke sjovt, råbte hun.

Yngstedatteren og jeg så lidt anderledes på det.

På et tidspunkt opdagede vi, at glasset ikke var helt tømt, så jeg provokerede fruen til at trække forhænget lidt fra ind til bruseren.

I det sekund, hun gjorde det, smed jeg resten af det kolde vand på hende.

I samme sekund vendte hun bruseren ud mod mig.

Det betød, at jeg ikke bare blev lidt våd.

Jeg blev gennemblødt.

Så meget at jeg måtte skifte det tøj, jeg lige havde taget på.

Var det så sjovt?

Ja, det syntes vi faktisk.

Alle sammen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Sjov med vand

  1. Line skriver:

    Dejligt at vide, at du fik hvad du fortjente 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *