Snart skal vi på fodboldtur sammen …

Jeg kender mange, som mener, at Midt- og Vestjylland ikke har meget at byde på naturmæssigt.

Flad, forudsigelig og kedelig, lyder det ofte.

Blot et lille input – så har I ikke været i Muslingehuset på kanten af den reneste og fineste fiskesø lidt sydvest for Herning.

Bjerrely, hedder stedet, og det kan godt være, man skal runde Studsgaard, Tanderupkær og lignende, inden den unikke og skønne plet dukker op, men det er hele turen værd.

Da vi rundede Studsgaard, kørte vi forbi min barndomsgade, Bjerregårdsvej, hvor jeg levede mine første år.

Det var meget sjovt, men jeg savner nu ikke Bjerregårdsvej. Heller ikke vores hus med ét vindue i facaden.

Inden skolegangen forlod jeg Bjerregårdsvej for at rykke ind på adressen Ågårdsvej 59 i metropolen Vildbjerg, og i parcelhusets tryghed skaffede jeg mig venskaber for livet.

Ét af dem var med i bilen, da vi rundede Studsgaard, og vi faldt straks i snak om dengang, vi spillede fodbold mod Studsgaard som helt små drenge.

Samlet vandt vi over to kampe med mere end 50-0, og vi kom til at tale om, hvorfor ingen voksne stoppede massakren?

Dengang spillede man 11-mands fodbold, uanset hvor lille man var, og vi stod rundt om feltet, når Studsgaards stakkels målmand sparkede bolden ud.

Det var han ikke ret god til, vi snuppede bolden, og sekunder senere resulterede det mere end 20 gange i mål. Pr. kamp.

Ingen fik noget ud af det, men ingen stoppede det. Ingen voksne greb ind, selv om alle kunne se, hvad der skete.

Det var vanvittigt i en meget anderledes tid.

Kort efter ramte vi Bjerrely, og her var en tredje guttermand fra Vildbjerg vært i Muslingehuset. Han fyldte 50 år, og nu var der indkaldt til fest. Lidt forsinket, men det accepterede vi. Næsten uden kommentarer.

Med var også landbetjentens søn, som ligeledes er en del af den Vildbjerg-gruppe, som stadig holder sammen og udveksler groteske historier fra en tid, der var engang.

Det blev en vidunderlig aften, hvor aftenens fødselar fik de verbale tæsk, der hører sig til, men han fik også ros.

Lige overkanten, men det var okay. Det var jo en festdag, og han havde trods alt sørget for fadøl fra Hancock, så der var absolut ingen grund til at gå efter struben på denne for ham så store dag.

Jeg sad ved siden af fødselarens kone, og så er alt andet sådan set ligegyldigt.

Jeg havde min frue på den anden side, og det var bestemt også fint, men når man får fornøjelsen af det bedste, der er kommet ud fra Tim, bliver det en god aften.

Da jeg fyldte 50 år, fik jeg selvfølgelig en gave af mine tre Vildbjerg-kammerater, og det var et gavekort til en fodboldrejse for alle os Vildbjerg-rødder.

Gavekortet fik jeg i maj 2018, og det skulle bruges inden udgangen af 2018.

Der er ikke sket en skid.

Derfor fik fødselaren i Muslingehuset selvfølgelig også overrakt et gavekort til en fodboldrejse for os alle.

Ikke et nyt gavekort, men dét gavekort som jeg modtog i maj 2018. Mit navn var streget over, og det samme var deadline, og så stod der Henrik og inden udgangen af 2019 i stedet.

Men der sker sikkert ikke en skid.

Heldigvis er det ikke afgørende. I hvert fald ikke for vores venskab, som fungerer glimrende efter mere end fire årtier.

Det kan godt være, vi ikke længere snakker lige så meget om antallet af fødøl, størrelsen på pigernes bryster, og den slags ellers ganske væsentlige emner, men vi er stadig sammen.

Og vi sludrer om vores børn, vores fysiske forfald, vores efterhånden gamle forældre, den politiske situation i landet, om vores gøren og laden på arbejdsmarkedet samt mange andre voksne sager.

Jeg vil ikke afvise, at vi ikke runder de gode gamle historier, som bare bliver bedre og bedre med årene, men da vi forlod Muslingehuset, tænkte jeg mest på, hvor glad jeg er for mit venskab med dybe rødder fra Vildbjerg.

Den direkte forbindelse til barndommens gade er ikke en selvfølge – men det er den for os fire.

Og ”snart” skal vi på fodboldtur sammen … 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *