Linnebloggen er i høj grad også mad

Denne blog er en opmærksom blog, og jeg har noteret mig, at mad fylder en del i det danske blogunivers.

Det er ikke noget, Linnebloggen har brugt ret mange af de begrænsede ressourcer på, men hvis det er det, folk vil ha’, skal de have det.

Jeg lover, at det ikke bliver på niveau med AnneMad og Anne Hjernøe, som altid kan få mig til at se tv, som handler om mad – sammen med de smør-elskende Price-brødre – men jeg garanterer, at det handler om mad.

I dag er en god dag at indlede karrieren som madblogger, og nu skal I høre hvorfor.

Jeg har jo min egen ”koncern”, Linne & Co, og min største kunde er FC Midtjylland, hvilket giver mange fordele.

En af dem er, at jeg ofte har fornøjelsen af at spise frokost i IBF Arena, hvor søde Charlotte og hendes dygtige stab sørger for fremragende mad hver dag for både trup, stab og hangarounds som mig.

I dag var der blandt andet stegt flæsk med persillesovs, og det er lige præcis derfor, det er en god dag.

Lidt efter klokken 13.00 sad jeg med tårer i øjnene med en portion foran mig – og ganske kort efter var der ikke nogen portion tilbage.

Da jeg var hjemme igen, ville bomuldshunden Conrad på gåtur, og her kom jeg til at tænke på min gode kammerat, som sammen med sin smukke frue for nylig inviterede os på påskefrokost.

Vi sagde ja med det samme, men det begyndte skidt i år.

For det første havde jeg indkøbt forskellige specialøl, som jeg havde med, men min gode kammerat kan ikke lide specialøl.

Det kunne han heller ikke sidste år, hvor jeg også havde dem med. Eller alle de andre år, for den sags skyld.

Måske var det derfor, han serverede en Nordic for mig, da vi sad på terrassen inden maden.

En alkoholfri øl! Til en påskefrokost.

Min gode kammerat er et pragtfuldt menneske, men der er grænser. Selvfølgelig er der det.

Det skal dog understreges, at han hurtigt rettede op. Med rigtig øl og tarteletter med fyld fra Hopballe Mølle.

Pludselig var alt godt igen.

Det er det som regel også hjemme hos os, hvor fruen ved, at jeg elsker frikadeller, så dem lavede hun til mig forleden dag.

Jeg blev simpelthen så glad, selv om kartoflerne og den brune sovs var udskiftet med salat og brød.

Da jeg kastede mig over frikadellerne, gik det ret hurtigt op for mig, at de ikke var bygget på fars fra Farre-slagteren.

Det var kartoffel-frikadeller.

Jo, du læste rigtigt …, kartoffel-frikadeller.

Meget kan man byde mig, men når det kommer til frikadeller, er der ikke plads til eksperimenter – især fordi fruen laver fremragende frikadeller.

Jeg vil dog sige, at kartoffel-frikadellerne smagte okay.

Eller …, de smagte godt.

Naej …, de smagte forrygende.

Det gjorde de. Virkelig!

Dem skal vi helt sikkert have igen.

Nu er det så fredag, og X-Factor er heldigvis slut.

Ydermere kan jeg se frem til fruens hjemmelavede pizza, og selv om jeg elsker AnneMad, har hun ikke en chance, når det kommer til fruens hjemmelavede pizzaer.

Ikke en chance.

PS: Fredag aften er så også Liverpool mod Huddersfield på tv …, den tager jeg lige med fruen senere.

Velbekomme – og god weekend.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Linnebloggen er i høj grad også mad

  1. Mona skriver:

    Madblogger 👍- måske Kent skulle prøve kartoffelfrikadeller 😋

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *