Vi ville så gerne have Georg

Jeg indleder med fodbold, men kære kvinder …, læs endelig videre, for anslaget har direkte kurs mod en historie om en pragtfuld mand.

Da jeg voksede op i Vildbjerg, havde vi et ganske fornuftigt fodboldhold, og det var sådan set både udendørs og indendørs.

I sidstnævnte spillede jeg i mange år sammen med Henrik Risom, Kaj Stefansen og Preben Wind, og vi dannede en stærk kvartet.

Vi havde ingen udskiftere med, for ingen af os gad stå uden for banderne, så det var bare os fire under holdnavne som Calamus og Symatex.

Der var ikke mange modstandere, som voldte os problemer – der var til tider lidt bøvl med et Idom-mandskab, og så var der holdet fra Hammerum.

Hammerum-holdet blev trænet af en ung mand, som vi så meget op til, og han havde sin lillebror ”Tiller” på holdet, og derudover var der blandt andre Michael og Lars, som jeg husker det.

De var gode, og i tillæg var de fantastiske mennesker.

Jeg kan huske, at vi ofte talte om, hvordan vi kunne lokke Hammerum-træneren til Vildbjerg SF for at træne vores DM-mandskab i udendørs fodbold.

Det lykkedes desværre aldrig, men jeg har siden fundet ud af, at han faktisk var til samtale i Vildbjerg Fritidscenter, som det hed dengang.

Ret hurtigt faldt indholdet i aftalen på plads, men Hammerum-træneren takkede nej i sidste øjeblik, da han fik muligheder med sin egen fodboldkarriere i Herning Fremad.

Det gør lidt ondt at tænke på, at vi faktisk var så tæt på at blive forenet med ham.

Georg, hed den unge træner fra Hammerum.

Georg Sørensen.

I dag står han i spidsen for Messecenter Herning, og det har han gjort i mange år.

Folk, som har fulgt udviklingen i og omkring Messecentret, ved, at Georg Sørensen arbejdsmæssigt tilhører Superligaen i Danmark.

Tidligere på året fyldte han 60 år, og jeg takkede ydmygt ja til den invitation, jeg modtog i min indbakke, da Georg i Jyske Bank Boxen var vært for små 1000 mennesker fra nær og fjern.

Serviceniveauet for de mange gæster var fra øverste hylde, som sædvanligt i den virksomhed, og det var lige fra modtagelsen i døren, over de mange smil fra de ansatte, til en bugnende og velsmagende buffet samt fine ord fra scenen, hvilket jeg nød efter at have afleveret min gave og en karikaturtegning produceret af min lillebror på gavebordene, som ikke havde en chance for at rumme det, de skulle.

Karikaturtegningen af Georg Sørensen, som min dygtige lillebror står bag.

Ofte har jeg set Georg i selskab med medlemmer af det danske kongehus, store profiler indenfor underholdning, sport, musik, kultur og erhvervsliv, hvilket jeg har den dybeste respekt for.

Som jeg har det for det, han har gjort for Messecenter Herning, byen og en hel region, og som det også blev sagt fra talerstolen, bør tanken om Georg Sørensen Vej eller Georg Sørensens Plads et sted i nærheden af Messecenter Herning ikke være langt fra at blive virkelighed.

Det der med store fødselsdagsfester fik en helt ny betydning forleden i Jyske Bank Boxen.

Dét, som dog gør størst indtryk på mig, er Georg Sørensen som menneske.

Jeg møder ham heldigvis med mellemrum i forskellige sammenhænge, og der kan godt nok gå år imellem, men hver eneste gang er han smilende, imødekommende, og interesseret.

Det behøver han egentlig ikke overfor en, som engang gerne ville have ham som fodboldtræner.

Men sådan er han, og jeg har for længst forstået, hvorfor vi så gerne ville have ham som træner dengang.

Han var god til fodbold, men han var om muligt endnu mere god som menneske.

Hvilket han stadig er.

Dagen blev fuldendt for mig, da jeg forlod Jyske Bank Boxen, for udenfor råbte en mand mig an.

Der var noget bekendt ved ham, men jeg kunne ikke helt placere ham, da jeg gik hen imod ham.

Det observerede han, og sagde:

– Hvad nu, hvis jeg siger ”Tiller”?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *