Vi skal alle bede om et snarligt vejrskifte

I år bliver verden vidne til et fænomen, som kun kan opleves én gang hvert tiende år.

Sådan cirka.

Det er tidsintervallet hjemme hos os, når det kommer til råderet over sommerferien, og i år er det endelig min tur igen.

Fruen påstår garanteret, at jeg ikke kun har noget at sige om vores sommerferie hvert tiende år – det er da noget, vi er sammen om som familie – kan jeg høre hende sige, mens hun kigger på mig med det der blik, som får mit hoved til at nikke helt af sig selv.

Jeg har ikke det fulde overblik over, hvad andre familier gør.

Måske bliver de enige om feriedestinationer på store familiemøder, hvor alle byder ind i løbet af året.

Måske slår de tilfældigt op i et atlas og siger: Der skal vi da på sommerferie.

Familier med mindre børn vælger måske all-inclusive med vandland, andre et gammelt, primitivt stenhus på en bakketop i Toscana, og der er selvfølgelig også Australien. Eller den spanske solkyst. Og hvad med Mallorca? Eller Tenerife?

Hvis jeg må vælge, bliver det Vesterhavet.

Til enhver tid.

Og det bakker fruen selvfølgelig op om …, eller noget.

Det der Vesterhav kan noget – i al slags vejr. Hvert tiende år.

Som jeg bakker op om hendes forslag …, eller noget. Alle ni somre før og alle ni somre efter min valgte Vesterhavs-sommer.

Fruen vælger til gengæld Frankrig. Og altid Bastide Le Luget. Hos Evy og Mogens. Det er også en sand perle, som kun bliver smukkere på grund af det vidunderlige værtspar, og jeg har intet dårligt at sige om andet end dagsprogrammet:

8.45: Morgenmad

9.00: Solvogn ved poolen

12.30: Frokost (men kun fordi poolen holder siesta)

14.00: Solvogn ved poolen

21.00: Middag

Jeg har ikke problemer med morgenmaden. Heller ikke frokost og middag. Til gengæld har jeg det lidt stramt med mere end 10 daglige timer ved poolen.

Som regel under en bagende sol og med så høje varmegrader, at en bleg og midaldrende mand som mig sveder heftigt. Især under brysterne.

Fruen og den ældste datter elsker til gengæld solen, varmen samt solvognen.

Jo jo, selvfølgelig kører vi også lidt ud og rundt. Altså til loppemarkeder. Som fruen elsker. Ellers kører vi ikke så meget ud og rundt.

Jeg gør da slet ikke alene, for det med at køre ud og rundt …, det er da noget, vi er sammen om som familie.

Selvfølgelig er jeg med i Frankrig, hvert eneste år, men med tanke på min alder er det efterhånden en smule patetisk, at jeg laver bombere i poolen, for at få tiden til at gå.

Barnligt …, jeg ved det.

Tilbage til mit år. 2019. Tilbage til Vesterhavet.

Der er intet dagsprogram.

Til gengæld er der masser af fisk, podcast, bøger, hvidvin, brætspil, rødvin, aviser, stigegolf, pizzaer, gåture og måske endda et loppemarked, hvis der dukker et op.

Vejret?

Mellem 15 og 20 grader. Med enkelte byger.

Jeg er en færdig mand.

Fruen piller mig først fra hinanden psykisk, og når hun er færdig med det, skærer hun mig i meget små stykker, putter mig i små æsker, som hun begraver rundt omkring i tilfældige klitter.

Jeg beder alle om at bede om et snarligt vejrskifte. Jeg beder om en enkelt dag, hvor en solvogn er relevant.

Bare en enkelt dag.

God sommer – hvor end den tilbringes.

Træner til solvognen ved Vesterhavet …
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *