Sommerferien 2019 var magisk

Vores sommerferie i Danmark er forbi, og med udsigt til en uge med masser af sol og temperaturer, der minder en del om Sydeuropa, er det passende at gøre status.

For jeg lever endnu. Fruen slog mig ikke ihjel, selv om hun som bekendt hellere end gerne vekslede en uge på Fanø og en uge i Søndervig med 14 dage på vores stamsted i Sydfrankrig.

Det sidste sted vender vi tilbage til næste år, og måske er det i virkeligheden kun derfor, at fruen lod mig leve – så jeg kan køre det meste af turen til næste sommer?

Men hvordan var Fanø så?

Det tykke hoved på stranden

Vidunderlig som altid, og vi nåede også at spise god mad sammen med skønne familiemedlemmer på øen, vi vandrede rundt på den brede strand, vi kiggede beundrende på de vilde kaniner, vi så Tour De France og FC Midtjyllands premieresejr i Superligaen, og vi mødte den eftertragtede Sønderho Burger hos Rudbecks.

Sønderho Burgeren

Det var så fint, men jeg var opmærksom på hver eneste trækning i fruens ansigt, for vejret var ikke for godt. Det lejede hus var nok heller ikke helt, som hun havde forventet, selv om det lå tæt på vandet, men vi klarede os igennem uden den store dramatik.

Skønne Fanø

Lidt gang i den kom der dog sidst på ugen. Jeg lå på gulvet og legede med hunden, det er mit job i familien, og jeg havde venstre albue i trægulvet.
Mit buttede hoved hvilede jeg så i min venstre hånd, og sådan havde jeg ligget mange gange i ugens løb uden væsentlige problemer – altså hvis man ser bort fra besværet med at komme på benene igen.

Det lykkedes dog også denne gang, men så opdagede jeg den her kæmpe bule på undersiden af albuen.

Det så voldsomt ud, men der var ingen smerter. Jeg kunne også bevæge armen. Men der var panik.

Den ene datter blev dårlig, fordi hun observerede, at jeg var utryg ved bulen, fruen blev dårlig ved synet af bulen, men hun skulle håndtere datteren, mens den anden datter fik travlt med at fjerne hunden fra mig, mens jeg lå i sofaen med armen opad.

Fordi hunden så sit snit til at lave en lille hundehvalp på mig. Da datteren fjernede hunden fra mig, tog den hendes trøje i sofaen, og så fik trøjen ellers samme tur.

Næste morgen var bulen der endnu, så jeg ringede til lægehuset på Fanø og talte med ikke bare øens men nok landets sødeste receptionist.

Jeg fik en tid med det samme, kom ind til en yngre og lige så sød læge, og han kiggede på bulen, undersøgte armen lidt nærmere og sagde:

– Det er ikke noget alvorligt – det er nok snarere det, vi kalder ”students elbow”, forklarede han.

Det refererer til, at studerende, som med albuerne i et bord studerer mange timer, kan få sådan en bule, fordi en slimsæk eller blodkar brister.

Lægen og jeg blev hurtigt enige om, at det nok ikke var det, jeg fejlede …, men man kan åbenbart også få ”students elbow”, hvis man lader en albue klare trykket fra en kvabset krop som min.

Av

Det hele endte lykkeligt, og vi forlod Fanø med samme dejlige følelse som altid, hvorefter kursen blev sat mod Søndervig.

Her var det ikke nødvendigt at holde helt så meget øje med fruens trækninger i ansigtet.

For det første var huset i særklasse, husets beliggenhed var om muligt endnu bedre, og jeg takkede hele ugen min gode bekendte for at give os lov til at leje det unikke sted.

Her boede vi

For første gang i mit liv sad jeg i et hus, hvor det både var muligt at se og høre Vesterhavet, og i løbet af ugen gik fruen indkøbs-amok hos Hvide Sande Røgeri, hun var på loppemarked, vi var sammen med smukke og dejlige venner, vi var ved stranden flere gange om dagen, fordi den lå for vores fødder, og der var sågar dage med sol.

Udsigt

Den sidste dag lå fruen faktisk i en hængekøje på terrassen det meste af dagen, og jeg burde nok have vendt hende på et tidspunkt, men jeg tænkte, at jeg stod bedre i forsvaret af Vesterhavs-ferien, hvis jeg gav mig selv argumentet: Jamen, du blev da skoldet.

Og det gjorde hun.

Så hun var ikke rød i hovedet af raseri, da jeg dybt deprimeret sagde, at jeg ikke ville hjem – det var bare solen – og da vi trillede hjemad, erkendte hun faktisk, at hun til enhver tid vil med til Vesterhavet igen.

Hvis det bliver i samme hus.

Sommerferien 2019 var magisk.

Savner allerede det her
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *