Lucy synger nu meget godt…, indtil sang nummer to

Denne fredag er jo en festdag, fordi der er finale i X Factor. Det er ikke på grund af finalen, det er på grund af, det er slut. Det skal fejres. Havde jeg en raket, fyrede jeg den af. Og røg en gigantisk cigar.

Jeg må dog også sige, at Lucy gjorde det fint med sin første sang i finalen. Jeg er vild med hende, men jeg har tidligere nævnt, at jeg ikke er så vild med Thy-lejrens castede stemme. Det fik jeg bekræftet i sang nummer to med Carpark North. Pyha…, den var slem.

Men det er slut, hvor er det dejligt, men stemningen går dog ikke amok, for i dag læste jeg i et af fruens ugeblade, og det var grusom læsning. Vild med dans kommer igen til efteråret. Det får åbenbart aldrig en ende. Længe leve laveste fællesnævner.

Nu er det selvfølgelig smag og behag, jeg ved det, men jeg må konstatere, at jeg ikke er underholdt. Det er jeg, når Anders Agger laver fjernsyn. Eller når Deadline sender. Eller Natholdet. Eller Badehotellet. Sådan er vi så forskellige. Heldigvis.

Dette er bevidst skrevet, inden vinderen af X Factor er kåret – men det må da blive Jasmin og Anthony, ikke? Dybest set er jeg ligeglad, for jeg forbereder mig i stedet mentalt på udflugt til København i weekenden med fruen. Det falder sammen med VM i halvmarathon, hvor der er 300 løbere tilmeldt. Plus 30.000 motionsløbere. Det havde jeg lige overset, så decideret let bliver det nok ikke at finde en parkeringsplads…., men det skal nok gå, siger min kone. Og jeg skal da ikke hidse mig op på forhånd, får jeg besked på. Så det lader jeg være med. Jeg venter til omkring Slagelse, men så går jeg til gengæld også amok.

Amok gik jeg ikke, da jeg for nylig mødte en 18-årig pige, som fortalte sin historie om, hvordan det var at miste sit hår. Plus sine øjenbryn og øjenvipper. Det kan læses i næste nummer af magasinet InVejle, som udgives af Jyske Medier, og der er pragtfulde billeder til – taget af Mette Mørk.

Pigen er uden konkurrence den sejeste 18-årige pige, jeg nogensinde har mødt i hele mit buttede 45-årige liv. Som min datter siger: Jeg vil hellere have skåret brysterne af end håret, og det fortæller meget godt, hvad den 18-årige pige og hendes dejlige familie gik igennem. Hvis vi skal snakke om X Factor, skal vi snakke om hende. Jeg har ledt efter ord for at beskrive hende, men sej er det er det første og eneste ord, jeg møder. Men faktisk dækker det ikke. Overhovedet.

Nå, men vi skal være klar til finale-finalen i X Factor…., hvor er det ærgerligt, at jeg ikke har en raket. Jeg har vist en hundeprop-pistol, har jeg ikke? Det tror jeg. Den fyrer jeg af. Det gør man på en festdag.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.