Halvmaraton i hovedstaden – ja tak

Så er det overstået. På den fede og gode måde.

Lørdagens VM i halvmaraton i København var præcis den fest, som alle håbede på, selv om der var et par bilglade københavnere, som ikke fandt det videre festligt, at indre by var spærret af, så de sænkede Mazda 323’ere ikke kunne luftes på de brede boulevarder. Der var i stedet 300 eliteløbere og 30.000 motionsløbere, som var med til at gøre dagen til noget ganske særligt.

Med lidt forberedelse var det heller ikke vanskeligt at finde parkeringsmuligheder forholdsvis tæt på centrum af København. Der var til gengæld lidt trangt på gader og stræder, fordi folk i løbetøj valfartede til Christiansborg Slotsplads, hvor det hele begyndte og sluttede.

Okay, det var lidt trangt i begyndelsen af løbet, hvor de mange tusinde løbere blev sendt ud på ruten, men hele vejen rundt var der tilskuere, som forvandlede turen til det unikke. Mellem 100.000 og 200.000 tilskuere menes at have været på plads, og det må siges at være ganske habilt, blev vi jyder enige om.

Efter løbet hyggede min kone og jeg hos Gorms Pizza i Magstræde med veltilberedte råvarer og modbydelig god vin, og verden var svær at forestille sig bedre. Ikke mindst fordi service-niveauet på stedet er langt over det middelmådige, som ellers præger Københavns detailhandel. Senere blev det endnu bedre, da vi havnede på Bar O i Pilestræde. Her stod en af mine gamle fodboldkammerater, Peter Visti, i DJ-pulten på den bar, han har etableret sammen med DJ-kollega Le Gammeltoft.

Så stod vi der – min kone og jeg – og lignede det, vi var, jyder på udebane. Det ændrede sig dog lynsnart, for hvilken fest at dumpe ind i. Fuldstændig gang i dansegulv og det fine borgerskab nord for København, kølige og knivskarpe drinks samt ikke mindst en velspillende DJ, som gav minder om dengang for mange år siden, hvor vi høvlede Budweiser ned på Chaplin i Silkeborg. Med Peter Visti som ejer og DJ.

Midt i den københavnske vindstille nat slentrede vi hjem mod hotellet, fangede en hotdog på vejen, og alt var så tæt på godt som muligt. Alt for gamle, alt for jyske, men glade.

Hvilken tid jeg fik i løbet….? Guuuuud, troede I, jeg var med i løbet? Det var jeg bestemt ikke, men jeg overværede dele af løbet. Nu hvor jeg alligevel var i hovedstaden…

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.