Julemarked, bøfsandwich og sejr

Fruen har slæbt mig med på mange julemarkeder i årenes løb, og hvis jeg skal gøre status over dem, her på kanten af julemarkedernes højtid, så har jeg aldrig grædt mig i søvn af glæde efter disse udflugter.

Derfor var fredag i denne uge da også lidt speciel for mig, for der ventede blandt andet en arbejdsopgave fra et julemarked. Og så i Aabenraa. Tænk sig …, jeg arme mand.

På vej derned tænkte jeg på, at der var formildende omstændigheder – jeg kunne nå over grænsen efter engelsk vingummi, og om aftenen ventede der mere arbejde med Superliga-fodbold med FC Midtjylland på Blue Water Arena i Esbjerg.

Altså ikke som spiller …, hvis en enkelt skulle være i tvivl.

Da jeg nærmede mig Julemarked på Krusmølle befandt jeg mig i smukt og kuperet terræn på den sydlige kant af Aabenraa Fjord, og i løbet af de næste par timer blev der revet og flået i mine fordomme om julemarkeder.

Den gamle vandmøllegård i bakkerne er rejst fra ruin til unikke rammer, og mødet med Nina, Cathrine, Marie, Gerda, Charlotte og Henrik forvandlede dyb skepsis til sådan en grundlæggende glæde.

– Det må godt smage lidt af blod, sagde Nina blandt andet med reference til det hårde arbejde, der følger med et fuldstændig vanvittigt julemarked, og jeg ved nu, at der bag Jul på Krusmølle står de mest fantastiske, smilende og dejlige mennesker.

33 år har Jul på Krusmølle eksisteret, 30.000 mennesker kigger årligt forbi, og der er på stedet også mulighed for at få serveret frokost i Fru Loffs Café – alt hjemmelavet/hjemmebagt af lokale råvarer og med en professionel køkkenchef i spidsen.

Imponerende var det at høre om tilblivelsen af julemarkedet, skabt på farmor Gerdas idé, og på samme måde hævede jeg da lige et øjenbryn, da Nina berettede om, at det hele, selv inventaret, bliver taget ned og pakket væk hvert eneste år.

– Det er vigtigt at starte fra nul hvert år, som Nina forklarede.

Ingen kompromiser, ingen hang til det lave gærde.

Fredagen var derfor allerede god, da jeg landede syd for grænsen for at finde engelsk vingummi og Nutella.

Også denne gang blev jeg overrasket over antallet af kunder, og grænsehandel ender for mig altid med en puls og et blodtryk, der er højere end min buttede krop umiddelbart indikerer.

Hvilket ikke siger så lidt.

Heldigvis udsætter jeg ikke mig selv for grænsehandel ret ofte, og der er også noget godt ved det, det skal man endelig huske, for på vej mod nord møder man jo grillen i Padborg, og lægevidenskaben bør ikke undervurdere en bøfsandwich med brun sovs i bestræbelserne på at sænke patienters puls og blodtryk.

Da jeg nåede Esbjerg, var der desværre kun plads til fem minutters gåtur på Sædding Strand, og selv en bøfsandwich-entusiast som mig erkender, at sådan en tur nok er endnu bedre for velværet.

Det der hav mod vest kan noget, som intet andet kan.

Og så videre til det fine Blue Water Arena hvor Esbjergs fans traditionen tro sang: Herning, luder, sønner, ned mod de midtjyske gæster.

Umiddelbart tænker jeg ikke, at forfatteren har gået på universitetet, det vil nok også være spild af krudt at søge ind, og jeg forstår simpelthen ikke, at fangruppen ikke tager færgen over til Fanø, hvor Johnny Madsen sikkert gerne vil hjælpe med lidt inspiration til sangskrivningen.

Jeg mener …, blandt mange guldkorn er han manden bag:

Ræk dem en hånd, John

Og swing dem en charleston

Det fik heldigvis en brat ende med Herning, luder, sønner, for FC Midtjylland sikrede sig tre nye point mod det sydvestjyske bundhold, og min fredag var tæt på at være perfekt.

Eneste minus var faktisk, at der ikke blev tid til at besøge min smukke kusine og hendes dejlige familie, som nu rummer et sæt nyfødte mirakler i skikkelse af søde tvillinger.

Det må blive en anden gang, med sikkerhed, tænker jeg, og nu hvor fredag er blevet til lørdag, har jeg sluttet fred med, at der faktisk findes julemarkeder, som kan noget.

Ret forude venter en koncert med The White Album i selskab med fruen – det fortjener hun midt i et voldsomt slid for at blive klar til åbningen af Henry i Vejle.

PS: Hun har endnu ikke fundet den rette til jobbet som ulønnet fejedreng.

God weekend.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *