Lad os være noget mere som Edith og Jens

Fruen og jeg har været sammen siden, Kirsten Hüttemeier lancerede skåneærmer på landsdækkende tv, men stadigvæk dukker der historier op, som overrasker.

Juleaften var fruen og jeg vært for min svigermor og svigerfar, som sjovt nok er fruens forældre, og det er jo altid en udpræget fornøjelse.

Nu tænker folk (og især svigermor) sikkert, at det skal han jo skrive, men jeg mener det, svigermor.

Din lækre hugorm …

På et tidspunkt faldt snakken på barndommens gade i Vildbjerg, som for fruens vedkommende var Rypevej.

Et klassisk parcelhuskvarter med stikveje til både højre og venstre, kælkebakken rundt om hjørnet, og et virvar af stier, som forbandt beboerne med andre kvarterer og ikke mindst den centrale del af metropolen Vildbjerg, hvor både skole, fritidscenter og handelsliv holdt til – blandt andre Grill-Aksel og diskotekerne Sølle Søren og Fuzzy for nu at nævne et par stykker …

Overfor fruen på Rypevej boede Edith og Jens med deres børn, blandt andre Anita, som var fruens bedste veninde.

De var sammen stort set hele tiden, og de legede ikke med dukker eller klædte sig ud som prinsesser.

De legede gemmeleg, eller spillede rundbold og fodbold med de andre børn på vejen, og de var nærmest uadskillelige i de år.

Anita og fruen var vel omkring otte år, mener fruen at huske om den dag, hvor hun sad på fortovet på sin side af stikvejen.

Hun sad med let bøjede ben, albuerne på knæene, og hovedet hvilede i hænderne, så de store øjne ikke fik hovedet til at styrte mod asfalten.

Ude på vejen kørte Anita rundt på sine skinnende nye rulleskøjter.

Fruen fulgte hver en bevægelse med øjnene. Hun var imponeret af Anitas evner på rulleskøjter, og hun var ikke mindst misundelig på rulleskøjterne.

Ifølge fruens hukommelse sad hun der cirka i en halv time, mens Anita kørte frem og tilbage på vejen.

Anita hoverede ikke. Hun blærede sig ikke. Hun var bare glad.

Pludselig stod der en kasse ved siden af fruen.

Inde i kassen var der et par skinnende nye rulleskøjter identiske med dem, Anita havde på ude på vejen.

Kassen var til fruen.

Stillet uden ståhej og store fanfarer.

Den stod der bare.

Det var, så vidt fruen husker, Anitas far Jens, som afleverede kassen med rulleskøjterne, og han var en ydmyg og stille mand.

Det er ikke mit indtryk, at Edith og Jens var stenrige, men de var heller ikke fattige.

De kom ud af en slægt, hvor hårdt arbejde og mådehold havde fin succes, men de kunne ikke holde ud at se datterens veninde sidde på kantstenen.

Derfor købte de et par rulleskøjter mere.

Ingen lange forklaringer, ingen ord, bare en papkasse ved siden af en pige, som på det tidspunkt ikke ønskede sig andet i hele verden.

Det er så fin en historie, og lad os alle gøre noget mere som Edith og Jens i 2020.

Det vil være en værdig afløser for ævl, kævl og ufred.

Med det ønsker Linnebloggen alle et godt og velsignet nytår – tak til jer som læste med – måske ”ses” vi i det nye år.

Vi ses, 2019

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Lad os være noget mere som Edith og Jens

  1. Heidi Krogh Sloth skriver:

    Den vej boede jeg også på 😃
    Så hyggeligt at læse dine anekdoter fra barndommens land. Jeg gik i øvrigt i klasse med din lillebror. Du må endelig hilse😉

  2. Anita Rahbek Raahauge skriver:

    Hej Flemming. Jeg husker det også så tydeligt, hvor glad Henriette blev for rulleskøjterne. Det var en god tid dengang , hvor vi unger legede ude på parcelhus- vejen. Hvor har du også ret, med hensyn til det ,du skriver om mor Edith og far Jens. Må indrømme ,at jeg fældede nogle tårer, tror det er savnet af dem. Tusind tak for linnebloggen, som bliver læst hver gang. Godt nytår til dig og Henriette og jeres dejlige piger

    • admin skriver:

      Tusind tak, Anita – og meningen var bestemt ikke at gøre dig ked af det. Det beklager jeg, men Edith og Jens var vidunderlige mennesker – som er savnet af dig og mange andre.

  3. Børge Munk Povlsen skriver:

    Sikke en fin og rørende lille fortælling. Kh Børge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *