Linne & Co i modvind

Så gik den ikke længere.

Engang spillede jeg fodbold for Ikast fS, og de seneste to år har jeg via min virksomhed Linne & Co haft fornøjelsen af at være en del af FC Midtjylland – underligt nok ikke som spiller men som presse- og kommunikationsrådgiver.

Det slutter dog den 31. maj 2020.

En lidt lunken afslutning, kan man sige, da Corona-virus forhindrer guldkamp og sandsynligvis mesterskabsjubel som punktum, men det giver Spjalds stolthed Søren Bjerg fra den sportslige stab mulighed for knastørt at konstatere, at den lunkne afslutning passer meget godt med min generelle indsats de seneste to år …

Søren Bjerg i forklædning

Jeg kommer til at savne jargonen og dagligdagen i en innovativ klub, som med en midt- og vestjysk region i ryggen har revolutioneret dansk fodbold på 20 år.

En pestilens for mange, uden tvivl, men når folk er færdige med at irritere sig over de friske og til tider bevidst provokerende udmeldinger, står FC Midtjyllands sportslige og forretningsmæssige resultater stadig tilbage.

Og det er ikke slut endnu, hvilket nok irriterer endnu mere.

Nej, koden til europæisk fodbold er ikke for alvor brudt endnu, men det bliver den. Tro mig, det bliver den.

I løbet af de to år nåede jeg at arbejde sammen med mange dejlige, dedikerede og engagerede mennesker – både velkendte og nye ansigter – men min faste makker fra dag ét viste sig at være noget fra øverste hylde i Struer.

Mads, en dedikeret, engageret, flittig og lejlighedsvis temperamentsfuld ung mand, dannede jeg par med hele vejen.

Det var en udpræget fornøjelse.

Det var et parløb, hvor læringen og inspirationen gik begge veje. Hvor der var plads til uenigheder. Det var dog alle dage et samarbejde, hvor FC Midtjyllands bedste altid var i fokus.

Måske er Mads i virkeligheden symbolet på det, FC Midtjylland er bygget på.

Jeg tror det.

Jeg nåede også at samarbejde med en harmonisk og altid imødekommende spillertrup, selv om Alexander Scholz sagde nej, hver gang jeg nærmede mig.

Hvorefter han smilede og oftest stillede op.

Dybt professionelle spillere uden fine fornemmelser med anfører Erik Sviatchenko i spidsen – en enestående personlighed som sammen med de øvrige rutinerede spillere tager sig godt af de unge spillere, der arbejder ydmygt og stenhårdt for at skabe sig en karriere.

Jeg nåede også at tage imod brasilianske Evander, da han landede midt i Jylland direkte fra Rio de Janeiro.

Det første interview foregik på MCH Arena, svarene på engelsk var korte, tolken forlængede dem lidt, og på det tidspunkt anede jeg ikke, hvor fantastisk Evander har vist sig at være som spiller og menneske.

Alt det, og meget mere, fik jeg lov til, hvilket jeg er taknemmelig for, for jeg fik værdifuld erfaring og et hav af gode og sjove stunder.

Jeg lærte også, at det ikke vrimler med gode bobspillere i FC Midtjylland, at direktør Claus Steinlein er mand for at styre en partybus, at morgenmad og frokost i Ikast altid er topklasse, at juristen Kristian er en uundværlig og vigtig del af klubben, at de mange frivillige yder en altafgørende indsats, at fysisk træner Christian er i fornuftig form, at Lene er den administrative strateg, at BS Christiansens ro og overblik nærmest er skræmmende, at holdleder og materialeforvalter Jørn Kjær styrer med en hård men altid fair hånd, at sportschef Svend Graversen er fremragende i enhver ketsjersport, og ikke mindst at betegnelsen kriger er ganske rammende i forhold til Kristian Bach Bak.

Tre cheftrænere nåede jeg også at runde.

Jess Thorup, som efter et mesterskab hurtigt fik chancen i udlandet hos KAA Gent i Belgien, og den chance greb han selvfølgelig.

Analytisk og skarpt. Som altid.

Kenneth Andersen afløste ham, storvindende i dansk ungdomsfodbold, og en mand som jeg i min egenskab af sportsjournalist tidligere havde samarbejdet med, da han for mange år siden var serietræner i Billund.

Nu stod han på den store scene, med tv-kameraer foran sig hele tiden, og den rolle klarede han fremragende så længe, han orkede.

Da han frivilligt takkede af, blev han afløst af Brian Priske, som også er cheftræner i dag.

En fabelagtig motivator, som menneskeligt rummer langt mere, end han giver udtryk for. Det gælder ikke mindst i forhold til humor.

Et menneske med store kvaliteter, og en cheftræner som utvivlsomt går en stor fremtid i møde.

En sjældenhed på Linnebloggen …

Jamen, du lyder som om, du er et ikon, der takker af efter flere årtiers arbejde?

Det håber jeg sandelig ikke.

Egentlig vil jeg bare sige, at det var en fornøjelse, så længe det varede.

Og at Linne & Co efter den 31. maj 2020 har en del timer i overskud, hvis der skulle være behov for kommunikationsmæssig bistand af enhver art.

Det var bare det, og så lider jeg i stilhed over, at jeg ikke længere skal kramme Camilla Martin i forbindelse med Superligakampe.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Linne & Co i modvind

  1. Frans Andersen skriver:

    Du skriver bare godt, Flemming – det er sprogligt elegant, godt fortalt – et modent punktum. God vind med det næste, der udfordrer dig.

  2. Erik Boye Sørensen skriver:

    Nej nej det bliver ikke det samme når jeg står på MCH Arena og ikke kan få øje på Flemming, som jeg har fulgt i mange år , den skide Coruna, som jeg ellers nød når jeg var i Mexico, jeg håber så sandelig du viser dig på fodbold arenaen på en eller anden måde, ellers ser det sgu sort ud for mig gamle mand, men tusind tak for dine indlæg i kampprogrammet og alt andet Forza FCM fr FCM Erik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *