Nå, men så glædelig jul da

Hvert eneste år, omkring juletid, læser jeg digtsamlingen Solhveger. Den er fra 1946 og skrevet af Gunhild Ingfeldt. Hun var min morsomme, kærlige, rummelige og elskede oldemor, der også var en forrygende historiefortæller. Vi har skrevet mange og lange breve til hinanden, da jeg var en knægt, der tumlede gevaldigt med skråskriften. Hende savner jeg, og så snart jeg tager fat i den lille røde bog, tænker jeg tilbage på de mange fantastiske stunder i lejligheden på Fynsvej i Kolding eller i sommerhuset Bambi i Hejlsminde. Jeg fik bogen i julen 1988, og jeg håber, hun glæder sig over, at bogen vedvarende skaber stor værdi på jord, mens hun holder gang i himlen med en snaps og en god fortælling.

På en af de første sider, skrev hun et godt råd til mig:

Går du på glatis og falder, min ven

så le med de andre og rejs dig igen

Hun underskriver sig som mormor, og det skyldes, at jeg aldrig kendte min biologiske mormor – så den rolle tog oldemor på sig. For os var hun altid mormor, eller momsemor, og hun rummede snildt at være begge dele. Og altid med højt humør, gang i gaden og røverhistorier på stribe. Samt, når tiden var til det, seriøse snakke, hvor aldersforskellen forsvandt på et splitsekund. Mormor talte aldrig ned til os – heller ikke når hun tusindvis af gange gav sin levende version af historien om de tre bukke bruse, der skulle over broen, for at græsse på den modsatte side. Under broen boede en trold, og trolden ville æde dem alle sammen, men med kløgt og frækhed kom de tre gedebukke naturligvis i sikkerhed.

Linnebloggen er bevidst om, at julen ikke kun er glæde, samvær og kærlighed. Det er også tiden på året, hvor vi savner. Noget er ikke, som det burde være. Vi mangler folk. Forleden modtog jeg en fuldstændig genial video fra en kær ven. På videoen spiller en velklædt mand luftguitar til Dire Straits, og han giver den gas. I baggrunden står jeg i et sæt tøj, der får en til at tænke på, om den pågældende designer mon blev stenet ihjel. Det burde vedkommende. Jeg fik tårer i øjnene af grin, og det gjorde døtrene godt nok også …, eller det vil sige, først udtrykte de nærmest rædsel, så grinede de vildt, og til sidst var de rystede. Det mest rørende ved videoen er dog ubetinget, at manden med luftguitaren og pandebånd som Mark Knopfler er min gode ven Julle, som i en alder af bare 47 år døde. Og videoen er fra “lille” Julle. Tak, det var rart at se ham igen.

Den slags spreder, midt i det sorte, smil og glade minder, og det skal man også huske på. For mig bød 2016 blandt andet på et vidunderligt minde i forbindelse med et interview, hvor jeg for første gang nogensinde var starstrucked. Altså for alvor. Det var, da jeg pludselig sad med skuespilleren Bodil Jørgensen over en frokost på en café på en stille gade i latinerkvarteret i Aarhus. Jeg har altid lært, at man skal passe på med at møde sine store idoler, for der er en risiko for at ridse i det glorificerede billede, man har af vedkommende. Det gælder så ikke Bodil Jørgensen. Hun var præcis lige så sød, afslappet, smuk, vidende og alt muligt andet, som jeg regnede med – også selv om hun ikke ville løfte sløret for de kommende dramaer i tv-serien Badehotellet, hvor hun blændende spiller fru Andersen.

Nå, men julen kommer, og jeg kan slå fast, at det heller ikke blev i 2016, jeg kom i form, men der er bestemt tanker om, at det skal ske i 2017. Ikke stærke tanker, bare tanker. Må jeg ikke have lov til at takke alle, der læser med – og fortsæt endelig med at kommentere, kom gerne med positive tilråb eller svinere. Nu vil jeg pakke alle mine julegaver ud, og så begynder forberedelserne til et nyt tiltag – Linnebloggens nytårstale. Jeg vil ikke afsløre noget af indholdet, først skal jeg også holde møde med mine taleskrivere …, men jeg vil gerne slå fast, at fruen samt de to døtre ydmygt har henvendt sig for at spørge, om de også i 2017 må blive udstillet, latterliggjort, rost og alt det andet. Efter moden overvejelse har jeg accepteret deres anmodning.

Så rigtig meget glædelig jul – pas godt på hinanden (og svigerfar …, du skal som vanligt også passe på slikskålen i juledagene).

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Responses to Nå, men så glædelig jul da

  1. Lone Andersen skriver:

    Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine fantastiske piger…… dejlig læsning på linnebloggen

  2. Tommy Sørensen skriver:

    Linnebloggen for f

    • admin skriver:

      Kære Kommy …, tusind tak 🙂 hils familien mange gange. Måske ses vi i Ringkøbing i 2017 …, om ikke andet til oprykningsfest.

  3. Tommy Sørensen skriver:

    Glædelig jul og godt nytår til kunneloggen, dejlig læsning, meget også om min familie. Tak.
    Kunneloggen skulle der stå

  4. Tommy Sørensen skriver:

    Glædelig jul og godt nytår til kunneloggen, dejlig læsning, meget også om min familie. Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *